Du er her:  Forside › Sygdomme i hoften
Søg

Del på Facebook

 

Sygdomme i hoften


På denne side finder du information om hoftens anatomi, årsager til sygdomme, diagnostiske muligheder og behandlingsalternativer.
 

Hoftens normale anatomi


Hofteleddet er dannet af et ledhoved og en ledskål. Lårbenshovedet er den øverste del af lårbenet, og ledskålen er en del af bækkenet. Overfladerne i ledskålen og på ledhovedet er dækket af ledbrusk, som sørger for let smertefri bevægelse i leddet. Ødelagt ledbrusk kan føre til slidgigt.
Leddet er omkranset af en tynd ledhinde (synovium), som smørende ledvæske. Irritation (inflammation) af ledhinden kaldes inflammatorisk arthritis, og er den mest almindelige er reumatoid artrit.

Ledlæben er en speciel bløddelsstruktur, som giver ledstabilitet og er vigtigt for trykfordelingen i leddet. Skade på ledlæben kan føre til låsningstendens og smerte i leddet. Kapslen uden på den tynde ledhinde stabiliserer leddet.
 

Ledlæben, anatomi og funktion

Ledlæben er en fibrøs bruskring som sidder på kanten af ledskålen og øger dens dybe. Ledlæben er med til at danne vakuum mellem ledskål og ledhoved, idet den holder på ledvæsken. Denne væske beskytter brusklagene på lårbenshovedet og i ledskålen. Derudover virker ledlæben stabiliserende.

 

Årsager til sygdomme


Knogle:

- Statisk overbelastning:
                      - fremadrettet (anteversion) af stejl lårbenshals.
                      - underudivkling af ledskålen (hoftedysplasi).

- Dynamisk impingement (afklemning):
                      - CAM-impingement  Se film

                      - bagudretning (retroversion) af femur (lårbenet)
                      - Penser impingement  Se film
Bløddele:
                      - Psoasseneafklemning (impingement)
                      - hypermobilitet
 Traumatisk:

                      - nærledsskred
                      - ledskred

 

Symptomer på ledlæbeskade  


Oftest resulteres ledlæbeskade i lyskesmerter - se billede nedenfor:

Ledlæbeskade

De fleste patienter beskriver smerten som en skarp smerte dybt i lysken. Smerterne forværres som regel med øget aktivitet og kan regel reproduceres med maksimalt hoftebøj og indadrotation af hofteleddet. Siddende stilling i længere tid med hoften bøjet, kan give smerter hvis patienterne har afklemningssyndrom i hoften.

Af og til har patienterne ikke konstante smerter i leddet, men i stedet smerter som kommer og går uden advarsel. Smerterne sidder oftest i lysken. Sjældnere har patienterne smerter i balden eller på ydersiden af hoften. Andre har smerter som vækker dem om natten eller smerter som stråler ned i låret.

 

Patienter med ledlæbeskade
Har hoftesmerter fordi ledlæben indeholder mange nervefibre.

 

Årsager til hoftesmerte (knogle- og bløddelsforandringer)


Knogleforandringer:
- Femeroacetabular impingement eller FAI lidelse hvor ledhovedet, ledskålen eller begge har unormal form - se billedet nedenfor: 



Dvs. ledhovedet og ledskålen ikke passer sammen, hvilket medfører øget belastning af ledbrusk og ledlæbe ved hofteledsbevægelse førende til skade i  hofteleddet. Skaden kan ske enten på ledbrusken (glidefladen) eller sv.t. ledlæben.
Impingement kan skyldes forandringer på enten ledhovedhalsen (CAM-  impingement), forandringer på ledskålskanten (pincer-impingement) eller en  kombination af begge, hvilket er tilfældet hos de fleste patienter.
 

- CAM-impingement ved lårbenshals impingement er ledhovedet asfærisk, dvs. ikke perfekt rundt. Ved hoftebevægelse såsom maksimalt bøj og indadrotation, glider CAM-læsionen ind i ledskålen.
Det forårsager slidtage af brusken, både på ledhovedet og ledskålen hvor de mødes  Se film  Derudover skades ledlæben. CAM-impingement resulterer karakteristisk i en løsning af ledbrusken fra ledskålen i den forreste, yderste del af ledskålen. Der er derfor tale om en begyndende slidgigtstilstand.
 

- Pincer-impingement. Den anden form for femoroacetabular afklemning  er en pincerskade, som er forårsaget af en for stor kant på ledskålen i forhold til ledhovedet.
Ved hoftebøj, afklemmes ledlæben derfor mellem kanten af ledskålen og ledhovedhalsen  Se film Dette fører med tiden til labrumskade.
 

- Kombineret. Meget hyppigt ses CAM-impingement sammen med penser-i impingement. CAM-læsionen starter med at skade brusken i ledskålen, hvorimod pincerlæsionen begynder med at ødelægge ledlæben.

 

Hoftedysplasi:
Her er der manglende dækning af ledhovedet pga. en for lille ledskål. Hoftedysplasi er medfødt. Kroppens modsvar er dannelse af en meget stor ledlæbe, som pga. den lille ledskål bliver udsat for overbelastning, som kan medføre ledløbeskade. Udtalt hoftedysplasi bør behandles med en større knogleoperation, hvor man ændrer ledskålens stilling. Hofteartroskopi kan her anvendes til at behandle ledlæbeskaden i selve hofteleddet.

 

Bløddelsforandringer:
- Ledhindeimflammation (synovit) er inflammation i den tynde ledkapsel. Ledkapslen omkranser leddet. Stort set alle hoftelidelser kan overbelaste kapslen og resultere i en irritationstilstand, derfor ses ledhindeimflammation næsten ved alle hofteartroskopier.
 

- Psoasseneimpingement. Psoassenen løber ned foran hofteleddets forreste del udenpå ledkapslen. Hvis psoassenen bliver for stram, kan den give anledning til klik i lysken når den glider fra side til side henover ledhovedet og ledskålen. Hermed er der risiko for at ledlæben kan blive klemt og dermed skadet.
 

Ekstern snapping hip syndrom (snapping tractus iliotibialis):
En stram tractus iliotibialis kan af og til resultere en snapping over trochanter major (hoftebenet). Ofte fortæller pt., at de tror at deres hofte går ud af led men det er faktisk trauctus iliotibialis  snapping de føler. Ligesom ved intern snapping hip er de fleste pt. i denne gruppe kvinder. I mange tilfælde skyldes både intern og ekstern snapping hip  hypermobilitet. Pga  hypermobiliteten strammer musklerne rundt om leddet mere op for at stabilisere bækkenet. Smerten fra en ekstern snapping hip er typisk lokaliseret direkte over hoftebenet på ydersiden af hoften.

Trochanterbursit:

En slimsæk af et væskefuldt hulrum, hvis funktion er at reducere gnidningskrafterne med gnidningen mellem vævsoverflader i kroppen.

Bursa trochanterica ligger på ydersiden af hoften over hoftebenet. Når denne slimsæk bliver inflammeret kaldes det bursitis. Bursa trochanterica forårsager smerte på ydersiden af hoften og ømhed over hoftebenet. Ofte er det et resultat af en stram tracus iliotibialis som løber på ydersiden af hoften.
 

Gluteus medius-, gluteus minimusskade: 

Både gluteus medius og minimus fungerer som hofteabduktorer (udadfører) og disse muskler ligger på ydersiden af hoften. Gluteus medius og minimusmusklerne løber sammen og danner en sene som insererer sig og sidder fast på hoftebenet. En revne eller en skade på senen forårsager typisk smerter over ydersiden af hoften samt fornemmelse af nedsat kraft i hoften. En overrivning af senerne kan forårsage gangbesvær.
 

Mus i hofteleddet:
Kan dannes af synovial kondromatose som er en sygdom i den tynde ledhinde som giver anledning til dannelse af ofte mange små bruskmus. Disse er normalt ikke synlige på et alm. røntgenbillede men kan give anledning til smerter og låsninger i hoften.

Derudover kan der dannes mus i hofteleddet, hvis hoften har været på vej ud af led, eller helt ud af led.
 

Bruskskade:

Bruskskade kan dannes af forvridninger i hoften som giver anledning til nærledsskred eller ledskred.
 

Hofteslidgigt:

Hofteslidgigt skyldes nedbrydning og tab af glidefladerne i hoften. Bruskflader dvs. glidefladerne i hofteled. Brusk er en vævstype som fungerer som en slags støddæmper og glideflade mellem knoglerne i leddet. Både ledskålen og ledhovedet er dækket af ledbrusk. Det mest alm. symptom ved hofteslidgigt er hoftesmerter. Stivhed i hofteleddet er også almindelig. Ofte har patienterne smerter som stråler ned i låret, smerter i hvile og smerter der kan vække dom om natten.  En af de hyppigste medicinske gigtlidelser er reumatoid artrit som er en inflammatorisk form for ledbetændelse og som kan give anledning til svære hoftesmerter. Ofte er disse pt. symptomer fra flere led. Reumatoid artrit er mest almindelig hos kvinder i alderen fra 40-60 år, men kan ses i alle aldre. Reumatoid-ramte led er ofte hævede og meget ømme.
 

Diagnostiske studier


Røntgen, MR-skanning og CT-skanning:

                      a) Røntgen er en to-dimensionelt billede af knogler. Mange patienter med hoftesmerter har fået taget røntgenbilleder som er blevet beskrevet som værende ”normale”. Desværre er de ikke altid tilfældet, idet beskedne forandringer som kan tyde på hofteafklemning (FAI) ofte ikke bliver rapporteret på røntgenbeskrivelserne. Det er derfor vigtigt, at man  medbringer alle tidligere røntgenbilleder. Afhængig af, hvad der er taget tidligere vil man få ordineret et bækkenbillede med belastning samt et direkte sidebillede, som regel af begge hofteled - se billeder nedenfor:

Røntgen  
 

                      b) MR-skanning: Desværre ses kun ca. 30% ledlæbskader  ved en normal MR-skanning. Derfor et det ofte nødvendigt, at få lavet en MR-skanning med kontrast i hofteleddet for, at øge den diagnostiske nøjagtighed af ledlæbeskader til omkring 80-90 %. Ved MR-skanninger kan man ses bløddelsvæv bl.a. ledlæbeskader og muskelskader, ledbåndskader, slidforandringer og af og til bruskskader - se billede nedenfor:

MR scanning hofte
 

                      c) CT-skanning: Det kan være nødvendigt, at ordinereen CT-skanning får, at få mere præcis information om knogleforandringer omkring hoften. CT-skanning er forskellig fra MR-skanningen ved at fokusere på knogle, ikke på bløddelsvæv.
 

Behandlingsalternativer

                     
1. Fysioterapi:
Fysioterapi er en meget vigtig del af behandlingen ved hoftesmerter. Hofteleddet er et dybt led omkranset af næsten 30 muskler. Fysioterapi kan styrke disse muskler og øge fleksibiliteten og dermed hoftebevægelsen. En hofteskade, fx en ledlæbeskade forårsager ofte stramme muskler som vil give anledning slaping internt eller eksternt, bursit (slimsæksirritation), tendinit (senebetændelse).
 

2. Kan fysioterapi få en labrumskade til at hele:
Nej fysioterapi kan ikke få ledlæbeskaden til at hele. Der er dog en chance for, at ledlæbeskaden kan blive asymptomatisk med korrekt muskeltræning og ændringer i aktivitetsmønstret og dermed kan kirurgien måske undgås.
 

3. Medicin:
Antiinflammatoriske tabletter bl.a. Ibuprofen eller Voltaren anvendes primært til, at behandle mildt til moderat smerte forårsaget af inflammation. Inflammation ses ved muskelskader, bursitter, tendinitter, slidgigt, ledlæbeskader og synovit. Antiinflammatorisk medicin bruges ofte som første led i behandlingen sammen med fysioterapi.

Vi anbefaler, at man ikke bruger antiinflammatoriske piller i en længere periode pga. risiko for komplikationer bl.a. i form af mavesmerter og mavesår.

                     
4. Blokadebehandling:
Blokadebehandling kan bruges både til behandling af en lidelse og til at, verificere en diagnose. Ofte vil man anvende binyrebarkhormon blandet sammen med lokalbedøvelse. Binyrebarkhormonen kan give en behandlingseffekt og lokalbedøvelsen, vist den anlægges det syge sted, bekræfte en mistænkt diagnose. Hvis man efter anlæggelsen af lokalbedøvelsen bliver smertefri har man ramt det syge sted. Ofte vil man i hoften få anlagt blokader ultralydsvejledt pga. leddets dybe placering.
Hvis du har fået en blokade skal du som regel afstå fra sportsaktivitet den første uges tid efter en indsprøjtning.


Blokade i selve hofteleddet:
I mange tilfælde vil du få anlagt lokalbedøvelse i hoften sammen med kontrastmidlet ved en MR-skanning af hoften. Hvis en ledlæbeskade giver anledning til dine symptomer vil en intraartikulær blokade med lokalbedøvelse reducere dine smerter eller fjernes disse i timerne efter, at blokaden er anlagt. Hvis smerterne derimod kommer fra væv uden for leddet vil en intraartikulær blokade ikke gøre dig smertefri.

Smertelindring efter blokade i selve hofteleddet varierer fra patient til patient. Patientens oplevelse af smertelindring afhænger helt af, om hofteleddet er hovedårsagen til patientens smerter. I nogle tilfælde, hvor patienten har en ledlæbeskade i hofteleddet samtidig med en følgeskade i senerne uden for leddet, vil patienten kun få en delvis smertelindring.
 

2012 © Københavns Privathospital A/S| Jægersborgvej 64-66B, 2800 Kgs. Lyngby | Telefon: 45 933 933 | Telefax: 45 935 550 | Email: info@kbhprivat.dk